Ugens Ledelsestips uge 19 - Hvilken vej skal jeg gå?

by Tanker-Om-Ledelse  

...en dag kom Alice til et sted, hvor vejen delte sig, og hun så en kat oppe i et træ. "hvilken vej skal jeg gå?" sagde hun til katten.
Dens svar var et spørgsmål: "Hvor skal du hen?"
"Det ved jeg ikke" svarede Alice.
Katten svarede: "Så er det lige meget."

Citat fra Alice i eventyrland af Lewis Carroll

Tænk på citatet i denne uge. Afhængigt af situationen kan det jo være du er Alice eller katten. Ved dine medarbejdere hvor de skal hen? Har du som leder sat en klar retning?

 

 

 

 

Test om du er forandringsparat

by Tanker-Om-Ledelse  

Tag denne test på dr.dk omkring forandringsparathed. Nok mest for sjov og mindre videnskab.


GÅ TIL TESTEN


Ugens Ledelsestips uge 18 - løbende forbedringer

by Tanker-Om-Ledelse  

Sværhedsgrad: middel

Som ledere bør vi stimulere vores ansatte til hele tiden at forbedre de processer, produkter eller service ydelser vi leverer. Intet er statisk - med undtagelse af det faktum at alting ændrer sig. Ofte snakker vi forandringsledelse, projekter og større ombygninger og omlæggelser eller måske organisationsændringer. Men der er måske en mere naturlig måde at arbejde med forbedringer og forandringer på - nemlig i små overkommelige skridt.

Japanerne kalder det for "Kaizen", som nok skal oversættes til "forbedringer" eller "ændringer til det bedre". Det er en filosofi eller arbejdsmetode, hvo de små forandringer er i fokus. Det er de løbende forbedringer dag for dag, som kan drive mange af de større forbedringer og kaizen er en måde at leve og lede på. Du kan læse meget mere om kaizen her

Denne uges ledelsestip handler om, at vi som ledere skal give plads og stimulere de små ændringer. Små ændringer kan måske defineres som de forbedringer hvert enkelt medarbejder selv kan lave eller som tager maksimalt 3 timer osv.  Tænk hvis blot små omflytninger i et kontor, kan gøre en forskel og gøre os mere produktive eller tilfredse eller hvis papirgangen kan forbedres i små skridt til alles fordel (også kunden eller den vi leverer en serviceydelse til).

Stimulerer og opfordrer du dine medarbejdere til hele tiden at forbedre det i arbejder med? Husker du de små forbedringer også eller er der kun prestige i at arbejde med projekter hos dig?

Ugens ledelsestips uge 16 - hvad er anerkendelse?

by Tanker-Om-Ledelse  

Sværhedsgrad: nem

I sidste uge handlede ledelsetips om anerkendelse, men hvad er anerkendelse egentlig? Ved du hvad dine medarbejdere betragter som anerkendelse?

Et par eksempler på anerkendelse kunne være: direkte personlig feedback, offentlig ros, nye muligheder som andre opgaver eller måske mere udviklende opgaver, morgenbrød til afdelingen og så videre.

Afstanden mellem hvad jeg som medarbejder eller jeg som leder betragter som anerkendelse, kan være stor. Det gør måske også at en snak om anerkendelse kan åbne op for en god dialog. For nogle handler anerkendelsen kun om materielle goder, men for andre er penge ikke alt og måske er mulighederne for at udvikle sig vigtigere. Måske er det blot at få at vide at man har ydet en god indsats, noget der kan øge engagementet.

I denne uge skal du snakke med dine medarbejdere om hvad anerkendelse egentlig er - spørg!

Skab gerne debat, ved at svare tilbage med dine kommentarer og dine oplevelser på dette indlæg

 

 

 

Otto Scharmer podcast om teori U og presencing

by Tanker-Om-Ledelse  

Otto Scharmer fortæller om Teori U i flere forskellige podcasts

U'et er ikke så meget selve bogstavet, men formen af en bevægelse ned i bunden af U'et og op igen. Der er tre bevægelser. Nedad er iagttagelse, stilstanden i bunden er reflektion og den opadgående bevægelse er handling.

Ordet "presencing" er sammensat af ordene "presence" (tilstedeværelse) og "sensing" (føle, mærke)

 


Otto Scharmer Teori U

Besøg Otto Scharmers hjemeside


Teori U's hjemmeside


1 2 4 ...6 ...7 8 9 10 11 12 ... 25