Categories: "Artikler"

Hofstadters Lov

by Tanker-Om-Ledelse  

"It always takes longer than you expect, even when you take into account Hofstadter's Law" Det vil sige at loven er uendelig, da den refererer til sig selv. Den er en uendelig løkke. Selv om vi ikke når en opgave til tiden og derfor sætter en ny deadline, skal vi stadig tage Hofstadters lov i betragtning. hofstadters lov

De Store Tals Lov

by Tanker-Om-Ledelse  

Detaljer og mange decimaler er passende på nogle tidspunkter. Men der er mange tilfælde hvor et groft overslag eller estimat, der hurtigt kan laves, giver et acceptabelt resultat. Bedste mands bedste bud er tit ikke langt fra facit

Hvorfor?Hvorf... (5 gange Hvorfor?)

by Tanker-Om-Ledelse  

Rigtig god teknik som kommer dybt i de egentlige årsager. Metoden stammer fra LEAN, men kan bruges på hvad som helst og kan bruges til udfordring af selv ting du ikke har en dybere viden om.
Hvorfor kom jeg for sent på arbejdet? det tog lang tid at komme frem
Hvorfor tog det lang tid? jeg måtte gå og plejer at cykle
Hvorfor måtte du gå? min cykel var punkteret igen
Hvorfor var den det? Der sad en sten igennem dækket
Hvorfor stak den igennem? Tja, det er nok ved at være et gammelt slidt dæk...

Havde det hjulpet at lappe cyklen igen? eller var løsningen at få et nyt dæk på?

Jeg har lavet en skabelon, som kan anvendes enten ved at den skrives ud og udfyldes i hånden eller ved at den bruges direkte i excel. Jeg vil foreslå at den bruges i hånden, da en pc tit fjerner fokus.

Simple regler

by Tanker-Om-Ledelse  

Fra tid til anden er det godt at have nogle velvalgte simple regler at falde tilbage på. Jeg tænker ikke på værdier eller lignende for en selv, men en blanding af simple data regler og metoder - ikke værktøjer, for dem kommer der et særskilt afsnit om.

LEAN

by Tanker-Om-Ledelse  

LEAN = Trimmet LEAN er kommet meget i fokus igennem de sidste år. Der skal tilføjes et "igen", for Lean var i fokus for især bilindustrien tilbage i slut 80'erne og starten af 90'erne. Idag ser vi store organisationer som Novo Nordisk a/s, Post Danmark, Vestas, enkelte Danske sygehuse og kommuner tage LEAN til sig og arbejde seriøst med det. Enkelte af ovenstående arbejder med flere bundlinier som miljø, social ansvarlighed og lignende, så tingene må jo gå hånd i hånd med hinanden. To grundlæggende bøger er værd at kigge på The Machine That Changed the World af James P. Womack, Daniel Roos, og Daniel T. Jones.
The Machine That Changed the World
Fås hos Saxo

Lean Thinking af James P. Womack og Daniel T. Jones
lean thinking
Fås hos Saxo

Af de to bøger kan man trække følgende LEAN principper frem:

  • Specificer den værdi der efterspørges af kunden
  • Identificer værdistrømmen (value stream) for hvert produkt som giver kunden værdi og udfordre alle spild trin (som regel 9 ud af 10!), som lige nu er nødvendige for at frembringe værdien
  • Lav kontinuert produktflow gennem de tilbageværende værdigivende trin
  • Indfør træk (pull) mellem alle processer hvor kontinuert flow er muligt
  • Led mod perfektion, så antallet af trin og den tid og information der skal bruges for at servicere kunden løbende falder

LEAN passer på de fleste opgaver og det er kun vores kreativitet der sætter grænserne. Man kan vælge den store udgave hvor hele firmaet eller organisationen involveres, men kan jo også blot kigge på enkelte værktøjer og principper i LEAN og anvende dem på får processer (men pas på her!), blot det gøres med den rette baggrund. LEAN handler ikke kun om produktionsprocesser. Det handler i lige så stor udstrækning om administrative processer, udvikling, servicefag og vores tilgang til ledelse. Derfor har jeg også skrevet om LEAN på denne side om ledelse. En LEAN tankegang i forbedringer kaster ofte andre forbedringer af sig. Jeg har set en del projekter, som ud over en forbedring i driften også har ført til tilfredse og engagerede medarbejdere, bedre arbejdsmiljø, mindre energi og ressourceforbrug, tilfredse kunder og mange andre fordele. Der vil selvfølgelig være argumentatorer mod LEAN. Argumenterne handler tit om forkert menneskesyn, forældet tankegang og den antagelse at effektivitet handler om "...at løbe stærkere... færre skal lave mere..". Se eksempelvis dette indlæg og den efterfølgende debat: http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12383 Jeg har selv arbejdet md LEAN gennem mere end 5 år. Der er en hårfin grænse mellem LEAN og den sunde fornuft. Meget i LEAN er sund fornuft. Jeg har svært ved at genkende det billede kritikerne tegner. Men jeg har da set mange organisationer gå igang og fejle. En årsag jeg har set flere gange, er fokus på et enkelt værktøj eller princip og total mangel på fokus på filosofi med videre. Det er de tilfælde hvor grunden til igangsætning af LEAN er gjort for netop at få ansatte til at løbe stærkere. Lad værre med at kalde dette LEAN eller Toyota modellen.
Link: LEAN.org

1 ... 7 8 9 10 11 12 ...13 ...14 15 16 18