Tag: "lederskab"

Ugens Ledelsestips uge 50 - management eller leadership

by Tanker-Om-Ledelse  

Peter F. Drucker sagde engang "management is doing things right, leadership is doing the ringht things" eller på dansk "management er at gøre ting rigtigt, lederskab er at gøre de rigtige ting".

Afsæt tid i denne uge til at tænke over hvad de rette ting er og ikke kun fokusere på hvordan de gøres.

Det er snart tid til at sætte nye mål for 2010. Det gør det endnu vigtigere for dig at vide hvad de rigtige ting er, så du er sikker på at få de rigtige ting med i næste års mål!

Læs eventuelt også dette indlæg om management og lederskab

Why Should anyone be lead by You

by Tanker-Om-Ledelse  

Hvorfor skulle nogen blive ledet af dig?

For mig har det været starten på en del interessante tanker. Bogens titel er faktisk et særdeles vigtigt spørgsmål, at bruge lidt tid på som leder. Bogens to forfattere (Rob Goffee og Gareth Jones) har et langt cv bag sig og det synes jeg også bogen udstråler. Jeg kan kun anbefale den og den kommer på min liste over bøger man bør hente inspiration fra som leder.

Why Should Anyone Be Led by YOU? har undertitlen What it takes to be an authentic leader. Forfatterne gør nemlig op med de typiske leder karakteristika, som en hel del anden litteratur ellers bruger meget plads på. Mange artikler og bøger forsøger at ekstrahere de karaktertræk hos en leder, som er det der gør lederen til succesfuld. Læs her om måleusikkerhed. Uden at snakke Situationsbestemt ledelse i fire kvadranter som Blanchard gør, så siger forfatterne et ledelse er situationsbestemt og derfor vil enkelte ledertræk ikke være det vigtigste. Det handler om at kunne mærke eller fornemme situationer og agere herefter.

Lederskab & følgeskab
Du kan ikke være leder uden et følgeskab eller nogen at lede. Ledelse er relationelt (handler om relationer) og følgeskabet har også en væsentlig rolle at spille. sagt på en anden måde i bogen, så er ledelse ikke noget man gør til andre, men noget man gør med andre.

Ovenfor er kun et lille ekstrakt af bogen, der er meget mere. Bogen findes kun på engelsk, men er læsevenlig.


Why should anyone be led by you?

Besøg også debatten på: debat.tanker-om-ledelse.dk Jeg vil gerne høre fra dig og du kan se hvad andre har skrevet.

Ros og feedback som leder

by Tanker-Om-Ledelse  

Jeg har tænkt lidt over, hvor sjældent de fleste ledere, får ros af direkte medarbejdere eller andre. Måske ikke kun ros, men feedback i det hele taget. Det er ærgerligt, da feedback handler om at gøre noget bedre, i det mindste, hvis man bruger feedback rigtigt.
Jeg har derfor lavet et sæt alternative mål for min karriere og lederskab. Hvordan sætter jeg mål og måler min karriere som leder? Jeg kan nemt måle på resultater, stillingsbetegnelse, løn, tilfredshedsundersøgelser og mange andre ting, men jeg vil gerne have et alternativ.

Mit første mål er at spotte og udvikle talenter. Det lyder bredt, men jeg måler det i hvor mange teamledere/linieledere jeg har ansat eller forfremmet, som efterfølgende er blevet afdelingsledere (der kan være forskellige stillingsbetegnelser i forskellige firmaer). Jo mere jeg hører om deres succes, jo mere kan jeg klappe mig selv på skulderen.
Det andet mål er lettere at gå til. jeg tæller hvor mange mennesker jeg møder på min vej, der uden opfordring fortæller mig at de gerne vil have mig som deres fremtidige leder. Jeg kan godt skille smiger fra oprigtighed. Netop dette var jeg udsat for i sidste uge, og det kan jeg leve længe af!

Jeg ved godt at det ikke er SMART mål, men det kan de nemt udvikles til.

Jeg tænker at der sikkert er andre måder at gøre sit lederskab op. Har du andre mål eller forslag, så skriv gerne en kommentar til denne artikel, så du kan inspirere andre.

Ledelse er...

by Tanker-Om-Ledelse  

Ordet "ledelse" optræder mange steder og bliver i det daglige brugt ofte, men hvad er definitionen egentlig og er der en?
På tanker-Om-Ledelse burde man jo nok kunne finde svaret. Det var egentlig et af de første indlæg jeg begyndte at skrive på, men jo mere jeg tænkte over det jo længere blev definitionen. Når jeg tænker over det, hænger definitionen nok også sammen med hvem man er som leder. Jeg tror at personlig ledelse lidt kan sammenlignes med situationsbestemt ledelse - det afhænger af situationen og det afhænger af lederen.

Professor Steen Hildebrandt har blandt andet sagt, at hvis det kan måles kan det ledes, kvantitativt såvel som kvalitativt. Han har også sagt, at "ledelse er at skabe resultater" eller "ledelse er at skabe resultater - sammen med andre". Det sidste gør en lille forskel, da ledelse må være i forhold til minimum en anden person. Ellers vil jeg kalde det selvledelse. "Skabe resultater" er ikke nødvendligvis et økonomisk mål, det kunne også tænkes at være at helbrede, producere eller servicere, siger Hildebrandt.

Når jeg søger efter den bedste definition, så tænker jeg også på, at ledelse kan være mange ting og at produktet eller resultatet der kommer ud i sidste ende, kan spænde vidt. Tænk på ledelse i en frivillig organisation eller på en organisation, som er delvis frivillig, men som leverer et produkt der er medmenneskelighed.

Blander man engelsk ind i det, kommer der lidt til at mangle et ord i det danske sprog. Der skelnes mellem management og leadership. Nu skal det at skabe resultater sammen med andre, ikke gå op i spidsfindige definitioner og sprogforskelle, men når man snakker om hvad ledelse er, så kunne der godt ligge noget i den måde englænderne skiller to ting ad. Derfor oversætter man typisk leadership med lederskab og management bliver til management, da det måske er ordet vi mangler. Ledelse er lidt det overordnede ord for management og lederskab

Pages: 1· 2