Det der er opfattet, er det der er kommunikeret

by Tanker-Om-Ledelse  

Kommunikation er et af vores vigtigste redskaber og evner som leder. I uge 42/2009 handlede Ugens ledelsestip om vigtigheden af kropssprog, budskab, toneleje og så videre. Den viden der er beskrevet i indlægget er vigtig og kædes den sammen med huskesætningen herunder, så er vi godt på vej.

Huskesætningen siger: "det der er opfattet, er det der er kommunikeret". Det vil sige at uanset hvad vi mener vi har sagt og hvad vi faktisk har sagt, så er det det modtageren har forstået, der er det kommunikerede. Så det kan godt være vi har lavet en kommunikationsplan, at vi har lavet skriftlige materialer og præsentationer i powerpoint, at vi har holdt møder osv. men når dagen er omme så er det modtageren har forstået, der er det kommunikerede.

Huskereglen er god, da vi alle nok ikke kan sige os fri for nogen gange at mene, at modtageren/modtagerne er problemet. Vi vil gerne bruge undskyldninger eller henvise til præsentationer, når det går galt med kommunikationen. Hvis vi tænker "det der er opfattet, er det der er kommunikeret" så er vi nødt til at genoverveje og optimere vores egen kommunikation. Huskesætningen er god da den udfordrer afsenderen og ikke modtageren. Som afsender bliver man også nødt til, at tænke kommunikationen igennem med modtagerens synsvinkel.

No feedback yet


Form is loading...