Ugens Ledelsestips uge 23 - kig omkring dig

by Tanker-Om-Ledelse  

Sværhedsgrad: nem

For kort tid siden besøgte jeg et område i organisationen, hvor jeg ikke kommer så tit. Området havde ændret sig fra at være et ledigt lokale, til at blive et opbevaringsdepot for gammelt udstyr og ting der nok må betegnes som affald. Ting sander til med tiden. Derfor skal vi som ledere nogle gange tagen en rundtur i vores organisation og se på tingenes tilstand. Er der ryddeligt, er der vedligeholdt, bliver der gjort rent og så videre.

Det er en arbejdsplads, så den slags ting skal være på plads. Det giver arbejdsglæde og måske mindsker det muligheden for dårligt arbejdsmiljø og indeklima. Ryddelighed er en forudsætning for at fjerne mange fejl i hverdagen, hvor dokumenter og varer forsvinder.

Næste gang du kører igennem et industrikvarter, så prøv at se om du kan se forskel på virksomhederne. Nogle steder er pæne og ryddelige og andre er bestemt det modsatte. Nogle steder kan man med det samme se, at det er ikke her man gør sin næste forretning.

Så hvornår tager du en rundtur og kigger på tingenes tilstand?

Husk det giver et indtryk af dig som leder, at du er i stand til at holde dit ansvarsområde i en god stand.

 

 

No feedback yet


Form is loading...