The Pocket Mod

by Tanker-Om-Ledelse  

Hurtig og nem måde at lave en folder med 8 sidder på et ark papir!
Lige til at have i lommen

http://www.pocketmod.com/

Sænk vandstanden!

by Tanker-Om-Ledelse  

Når man sænker vandstanden, dukker nye klipper op til overfladen, som tidligere var skult af en højere vandstand. En tilgang som rykker, hvis du vil udvikle og forbedre. For mig er det at sænke vandstanden det samme som at trykke på speederen og på at udfordre sig selv. Jeg bruger selv denne tilgang i hverdagen og det giver resultater! Det handler om at gøre opgaven lidt sværere en gang imellem, sætte betingelser for opgaveløsningen op for sig selv.

Et godt eksempel var en produktionslinie, som egentlig kørte godt. Den kørte udemærket sammenlignet med identiske linier. 50% af den bemandede tid kørte linien 100% hastighed (OEE3 var ca. 50). Vi valgte at ændre på produktionsplanlægningen og ordrestørrelser og det betød at linien hver dag producerede en ordre. Vi satte et starttidspunkt til kl. 9.30 hver dag. Allerede den første uge viste det sig at linien blev færdig med dagen ordre før tid, men havde svært ved at starte kl. 9.30. Dygtige folk fra vedligeholdelsesteamet så hurtigt at det var en kontrolfuntion i starten af linien, der skulle genkende farven af en komponent, der gav forsinkelser. Så løsningen var klar - vi kunne starte justeringen og indkøringen kl. 9.00, så er der bedre tid. Men er det løsningen? Nej selvfølgelig ikke. Hvorfor virkede kontrolfunktionen aldrig ved opstart? det spørgsmål var ikke besvaret. Så vi fastholdte at linien skulle starte præcis 9.30 og der kunne ikke køres og justeres på den inden dette tidspunkt. Efter lidt kortsigtede og et par langsigtede aktioner, kom vi frem til at linien startede præcis 9.30.
Så pointen er at ved at sænke vandstanden, kom nye problemstillinger frem, som vi ikke havde set tidligere. De påvirkede produktionen hver dag, men var aldrig blevet synlige. Liniens output steg over 10 procentpoint, kun ved at lave disse små udfordringer.

Tør du sænke vandstanden?

Saenk vandstanden

Parkinsons lov

by Tanker-Om-Ledelse  

Vi kender den alle uden at kunne navnet eller teorien bag. Men den originale ordlyd af Parkinsons lov er:
"Work expands so as to fill the time available for its completion"
Første gang offentliggjort i 1955 af historikeren, satirikeren og forfatteren Cyril Northcote Parkinson. Ved første øjekast lidt humoristisk, men ved nærmere eftertanke nok ikke så fjernt fra virkeligheden. Jeg har set flere eksempler på Parkinsons lov træde i kraft. Et eksempel var en administrativ funktion, som ved forbedringer fik fjernet en række opgaver svarende til 2 fuldtidsstillinger. Det daglige arbejde forsatte og selv om en del opgaver var forsvundet, var behovet for ressourcer det samme.
Der kunne være flere grunde til det. Eksemplvis kunne nye opgaver være dukket op, som der ikke tidligere var behov for at løse eller som var nedprioriteret. Grunden kunne også være et ledelsessvigt, da effektiviteten blot faldt eller afledt af at ledere ofte lønnes efter antallet af underordnede medarbejdere. Få steder er der prestige i at få færre ansatte som leder. Som leder bør man være opmærksom på Parkinsons lov. Det svarer lidt til at sælge elastik i metermål - elastikken kan altid strammes eller slækkes så den måler en meter. Uanset hvor mange ressourcer man har, er vi altid nødt til at bede om flere for at løse ekstra opgaver - og lige så spændende, hvis opgaver ophører findes der altid andre opgaver i organisationen, der gør at samme ressourcebehov er nødvendig Se Wikipedia for en lang spændende beskrivelse: Klik for Parkinson's law

Samtidighedsprincippet

by Tanker-Om-Ledelse  

Det er ikke muligt at observere verden uden samtidig at ændre den. Dette blev vist af Werner Von Heisenberg i 1920'erne. Heisenberg var fysiker og arbejdede med kvantemekanik. Men hans observationer kan godt bruges i forbindelse med ledelse. Vi kan ikke observere vores organisation uden samtidig at ændre den.

Et eksempel på hvordan et system fysisk ændres kunne være, at måle temperaturen i et glas vand. Det gøres ved at sænke et termometer ned i glasset med vand, men det vi måler er temperaturen af vandet i glasset OG effekten af at nedsænke et fremmedlegeme i vandet (termometeret).

Det vil i en organisation kunne omskrives til, at når vi foretager klimamålinger, så har vi ændret organisationen der måles på blot ved at lave klimamålingen!

Pygmalion effekten

by Tanker-Om-Ledelse  

Interessant social-psykologisk eksperiment udført i 50'erne af Rosenthal og offentliggjort i slutningen af 1960'erne.

Effekten beskriver det fænomen at nogle studerende performer bedre end andre blot fordi de forventes at gøre sådan. Det handler om selvopfyldende profetier og det at skabe en positiv spiral. Forsøgene er senere gennemført på mange andre forsøgspersoner end studerene og har kunnet eftervises.

Pygmalion effekten ligger tæt op ad Appreciative Inquiry (AI) tankerne

1 ... 14 15 16 17 ...18 ... 20 ...22 ...23 24 25