Så er det snart ferietid
Jeg har normalt min telefon med altid. Den er tit slukket eller på lydløs. Min bærbare har jeg ikke med på ferie. Til gengæld har jeg min notesbog med. Den indeholder ideer og tanker og er en slags parkeringsplads for mig.
Jeg er helt enig med stress eksperterne i, at det tager dage at koble fra arbejdet og gøre sig fri af arbejdet. Det er ikke så meget arbejdsopgaverne, men det der foregå oppe i hovedet.
Flere har beskrevet det skift, der er sket i samfundet. Vi har flyttet os fra industriarbejdere til tankearbejdere. I dag er mindre end 20% af danskerne beskæftiget med at producere en vare. Hvis jeg er tankearbejder, hvordan forhindrer jeg så hjernen i at arbejde efter kl 16.00? det handler ikke længere om tilstedeværelse på arbejdet, men om at vores hjerne forsætter arbejdet.
Det tager mig ca. 3 dage at koble helt fra, men jeg har ikke noget problem i at gøre mig fri af arbejdet. Min notesbog eller parkeringsplads er med til at fastholde det jeg tænker og flyyet det fra mit hoved til papiret.
Når jeg hører debatten i nyhederne, så tænker jeg at vi prøver, at anvende tankesættet fra industrisamfundet på et samfund der har udviklet sig. Email, mobiltelefonen og tankearbejdet er kommet for at blive. Jeg tænker at det handler om noget helt andet. Det handler om vores evne til at styre de friheder og valg vi har, så de ikke ændres fra friheder til begrænsninger. Jeg har friheden til at vælge og ultimativt har jeg valget af arbejdsplads. Nu begynder artiklen at nærme sig nogle af mine syn på stress og brug af ordet stress, men det tror jeg ikke der er plads til i denne artikel.
Lad os nu se mulighederne, i alle de tekniske muligheder vi har idag og ikke blot bruge dem som undskyldning, for vores manglende evne til at prioritere og vælge. Vælg at holde ferie, så batterierne er ladet helt op. Man bliver ikke en god leder af at arbejde mange timer og man bliver heller ikke en bedre leder af at arbejde i sin ferie.
Vil du læse lidt mere om udviklingen af samfundet og udfordringen ovenfor, så tag et kig på denne bog: Livsnavigatøren - Camilla Kring
Gå direkte til Saxo
Hen over sommeren, kan du i menuen til højre, stemme på dine "arbejdsværktøjer"
Et lille efterskrift:
..beskæftiger næsten hver anden mand sig i et eller andet omfang med arbejde i ferien, mens 4 ud af 10 kvinder tager arbejde med på ferie
Berlingske lørdag den 19. juli Af Linda Overgaard (undersøgelsen stammer fra ugebrevet A4 fra LO)
Er det en joke eller er det anvendt statistik?
4 ud af 10 = 0,4 for kvinder
næsten hver anden = under 0,5 for mænd
Det er da en undersøgelse og information der virkelig gør en forskel. Jeg var inde og læse selve kilden og citatet er korrekt. Sprogbrugen er vigtig hver anden (1 ud af 2) lyder som mange og 4 af 10 lyder af en del mindre. Ugebrevet A4 er efter deres eget udsagn "blandt Danmarks mest dagsordensættende medier", men bevar din sunde kildekritik!
Pages: 1· 2

Recent Comments