Ugens Ledelsestips uge 6 - sænk vandstanden
Sværhedsgrad: nem
Nogle gange skal man udfordre sig selv og andre. Det kan skabe helt nye muligheder og tanker, som man ikke ville se i dagligdagen. Hvis vi her dag bruger det samme tankesæt til at løse udfordringer, så kommer man formodentligt frem til de samme løsninger. Så ved at udfordre sig selv, kan det være nye muligheder dukker op.
Se billedet herunder. Ved høj vandstand er der ikke mange skær, der vil ramme skibet. Men begynder man at sænke vandstanden, vil nye skær komme frem. Hvorfor skulle man så sænke vandstanden? Det kunne jo være man ikke selv kan styre vandstanden, eller kun selv kan styre vandstanden på kort sigt (finanskrisen verden over har sænket vandstanden for mange. Nogle oplevede at nye skær dukkede frem under overfladen!)
Sænker vi vandstanden kontrolleret, kan det være at vi ikke blot kan se de skær der stikker op over overfladen, men samtidig også ved hvilke der findes de første 10 meter under overfladen.
Hvis vi ved hvad vi kan se i overfladen og samtidig ved hvad der er op til 10 meter under overfladen, så kan vi imødekomme fremtidige udfordringer. Vi kan arbejde med trin 1 i vores forretningsplan, business plan eller handlingsplan, som er de ting vi umiddelbart ser i overfladen og vi kan lave trin 2 og 3 af aktioner vi skal have gennemført for, at imødekomme op til 10 meter under overfladen.
Nu er det jo ikke et sejlermagasin, så hvad hvis billedet skulle omsættes til andre eksempler. Vandstanden kunne være mål for; ekspeditionstid, leveringstid, svartid for telefonopkald, forbrug af kontanter, lagerbeholdning, antal medarbejdere, starttidspunkt om morgenen for vores maskiner, energiforbrug og så videre...
Hvad kan give dig en forretningsfordel eller hvad efterspørges af dine kunder?
Læs denne tidligere artikel fra Tanker-Om-Ledelse
Du skal i denne uge finde et sted, hvor du bevidst kan sænke vandstanden, så du ved had du allerede nu skal arbejde med under overfladen.
Læg mærke til:
- kommer der nye forhindringer frem, når du sænker vandstanden?
- kan du imødekomme nogle af de fremtidige forhindringer allerede nu?
- vi er i begyndelsen af det nye år, kan du sætte ambitiøse mål, der sænker vandstanden eller løser fremtidige udfordringer?
Recent Comments