Category: "Værktøjer,metoder"

SMART mål

by Tanker-Om-Ledelse  

At sætte mål har et formål. Man sætter mål for at nå dem og delmål der støtter op omkring overordnede mål.
Derfor er det også af stor vigtighed, at man sikrer en beskrivelse af målet af høj kvalitet. Det giver rigtig god mening at bruge en del tid på at finde frem til de rigtige mål og det må gerne være baseret på en strategiproces, forretningsplan eller værdier der siger hvad man vil. At kunne sætte mål og arbejde med dem, bør være en helt grundlæggende egenskab som leder.

En rigtig god fremgangsmåde er, at man altid beskriver sine mål som SMART mål (SMART targets). Det er nemt at gå til og huske, og giver mening for stort set alle steder, hvor man har behov for at sætte mål. Download word SMART målbeskrivelser her

Specifikke - Målbare - Ambitiøse - Realistiske - Tidsbestemte

Eksempel: Teamet skal afslutte 85 % alle nye ordrer inden for 2 arbejdsdage i år målt i ordresystemet rapport U5. Dette er 10 % forbedring fra sidste år.

Eksempel: "komme i bedre form" er ikke specifikt, men "melde mig ind i fitness klub og træne 3 gange om ugen" er væsentligt mere specifikt.

Man bør altid bruge den fornødne tid og bearbejde mål, så man ikke senere er i tvivl om målet er indfriet eller ej.

Hvad de 5 bogstaver står for, er der mange omskrivninger af. Jeg mener den oprindelige beskrivelse fra bogen "The one minute manager" er Specific-Measurable-Achievable-Relevant-Timebound. Herunder er en del andre omskrivninger jeg har fundet på nettet:

S Specific
M Measurable/Manageable
A Ambitious/Appropriate/Achievable/Assessable/Agreed Upon/Attainable
R Realistic/Relevant
T Timed/time-bound/Timely

Nogle steder sætter man et E til sidst, stående for evaluerbar. Jeg er enig i at mål skal være evaluerbare og at det skal være nemt at måle og skaffe tal løbende, men for mig ligger evaluerbar også i M for målbart.

Her er bogen på engelsk og link til den danske (er vist udsolgt, men findes også på svensk):
The one minute manager En minuts chefen
Gå direkte til Saxo

På et lidt mere overordnet niveau og stadig koblet med SMART mål, er denne også en af de bøger man bør lade sig inspirere af:

Balanced scorecard

Sænk vandstanden!

by Tanker-Om-Ledelse  

Når man sænker vandstanden, dukker nye klipper op til overfladen, som tidligere var skult af en højere vandstand. En tilgang som rykker, hvis du vil udvikle og forbedre. For mig er det at sænke vandstanden det samme som at trykke på speederen og på at udfordre sig selv. Jeg bruger selv denne tilgang i hverdagen og det giver resultater! Det handler om at gøre opgaven lidt sværere en gang imellem, sætte betingelser for opgaveløsningen op for sig selv.

Et godt eksempel var en produktionslinie, som egentlig kørte godt. Den kørte udemærket sammenlignet med identiske linier. 50% af den bemandede tid kørte linien 100% hastighed (OEE3 var ca. 50). Vi valgte at ændre på produktionsplanlægningen og ordrestørrelser og det betød at linien hver dag producerede en ordre. Vi satte et starttidspunkt til kl. 9.30 hver dag. Allerede den første uge viste det sig at linien blev færdig med dagen ordre før tid, men havde svært ved at starte kl. 9.30. Dygtige folk fra vedligeholdelsesteamet så hurtigt at det var en kontrolfuntion i starten af linien, der skulle genkende farven af en komponent, der gav forsinkelser. Så løsningen var klar - vi kunne starte justeringen og indkøringen kl. 9.00, så er der bedre tid. Men er det løsningen? Nej selvfølgelig ikke. Hvorfor virkede kontrolfunktionen aldrig ved opstart? det spørgsmål var ikke besvaret. Så vi fastholdte at linien skulle starte præcis 9.30 og der kunne ikke køres og justeres på den inden dette tidspunkt. Efter lidt kortsigtede og et par langsigtede aktioner, kom vi frem til at linien startede præcis 9.30.
Så pointen er at ved at sænke vandstanden, kom nye problemstillinger frem, som vi ikke havde set tidligere. De påvirkede produktionen hver dag, men var aldrig blevet synlige. Liniens output steg over 10 procentpoint, kun ved at lave disse små udfordringer.

Tør du sænke vandstanden?

Saenk vandstanden

Dele og overvinde

by Tanker-Om-Ledelse  

Devide and conquer (D&C) eller dele og overvinde er en teknik til problemløsning beskrevet i forbindelse med softwareudvikling og andre steder som problemløsningsværktøj. Et problem deles i to eller flere dele indtil en del er så lille at den kan løses direkte. Løsning af delene vil løse det overordnede problem.

De Store Tals Lov

by Tanker-Om-Ledelse  

Detaljer og mange decimaler er passende på nogle tidspunkter. Men der er mange tilfælde hvor et groft overslag eller estimat, der hurtigt kan laves, giver et acceptabelt resultat. Bedste mands bedste bud er tit ikke langt fra facit

Hvorfor?Hvorf... (5 gange Hvorfor?)

by Tanker-Om-Ledelse  

Rigtig god teknik som kommer dybt i de egentlige årsager. Metoden stammer fra LEAN, men kan bruges på hvad som helst og kan bruges til udfordring af selv ting du ikke har en dybere viden om.
Hvorfor kom jeg for sent på arbejdet? det tog lang tid at komme frem
Hvorfor tog det lang tid? jeg måtte gå og plejer at cykle
Hvorfor måtte du gå? min cykel var punkteret igen
Hvorfor var den det? Der sad en sten igennem dækket
Hvorfor stak den igennem? Tja, det er nok ved at være et gammelt slidt dæk...

Havde det hjulpet at lappe cyklen igen? eller var løsningen at få et nyt dæk på?

Jeg har lavet en skabelon, som kan anvendes enten ved at den skrives ud og udfyldes i hånden eller ved at den bruges direkte i excel. Jeg vil foreslå at den bruges i hånden, da en pc tit fjerner fokus.

1 2