Tag: "coach"
Ugens Ledelsestips uge 2 - find en mentor
Sværhedsgrad: middel
Om du er ny leder eller har været leder en længere periode, så kan du have brug for at sparre med en anden person, der kan sætte sig ind i dine udfordringer. Jeg tænker ikke på en coach men på en mentor. Selvfølgelig kan en mentor være god til at coache, men det vigtige er at finde en person der kender dine udfordringer.
Som ny leder vil der være mange udfordringer du møder for første gang. Som erfaren leder vil du sikkert komme ud for, at flytte til en ny stilling og måske til en stilling med flere udfordringer. Det betyder at du selvom du har været leder i mange år, kan stå overfor en udfordring der er ny for dig.
Derfor: I denne uge skal du kigge dig om efter en mentor. Du skal være den aktive, der tager initiativet til at mødes.
Det er vigtigt at du og mentoren passer sammen. Det skal være en person du kan tale med og en person du kan opnå en fortrolighed med. I skal være på "bølgelængde".
God jagt
Recent Comments