Category: "Ugens Ledelsestips"
Ugens Ledelsestips uge 10 - Bag et hvert problem skjuler sig en frustreret drøm
Sværhedsgrad: nem
I denne uge handler ledelsestippet om et citat fra appreciative inquiry (som oversættes til mange forskellige ting på dansk). Vi vælger at bruge citatet om ledelse eller anerkendende ledelse. Citatet er af Peter Lang og lyder: "Bag ethvert problem skjuler sig en frustreret drøm"
Du skal i denne uge tænke over dette citat og tænke om du kan anvende det på eventuelle problemer i løbet af ugen
Der må være energi bag en "frustreret drøm" så kan du finde ind til denne energi og anvende den på en god måde?
Ugens Ledelsestips uge 9 - inspiration om ledelse
Sværhedsgrad: nem
Se denne artikel og videoklippet.
Lad dig inspirere og mor dig, med dette fordrag af Nils Villemoes om ledelse (ca. 4 miutter).
Læg mærke til omtalen af hvad kunderne vil betale for.
Ugens ledelsestips uge 8 - Gemba
Sværhedsgrad: middel
Hvad:
I denne uge skal du gøre noget af det mest logiske, men som de fleste springer over alligevel. Du skal lære det Japanske ord Gemba at kende og anvende. Gemba bruges på Japansk om åstedet eller gerningsstedet eller som "det faktiske sted". I forbindelse med lean bruger man udtrykket om produktionen eller produktionsgulvet. Så udtrykket "go to Gemba" handler altså om at komme ud, hvor det sker. Du skal tænke produktionsgulvet eller "det faktiske sted" som der hvor dine referencer arbejder eller er. Man har altså også en produktion, selvom man ikke har med fysisk produktion at gøre.
Det lyder jo logisk nok, men alt for tit kommer man som leder ikke ud og kigger på processen. Ofte diskuteres udfordringer og opgaver i mødelokalet.
Hvordan:
Du skal benytte chancen for at komme ud og med selvsyn se på tingene sammen med dine medarbejdere. Prøv at flytte en snak om en proces, en udfordring eller noget udstyr ud til Gemba! Prøv om du ikke en gang om dagen, kan komme ud og kigge på det i snakker om
Læg mærke til:
- Hvor nemt det er?
- Hvor meget det betyder for dem du leder at vise frem?
- Så du andre ting nu du alligevel var der?
Ugens Ledelsestips uge 7 - stil spørsmål
Sværhedsgrad: Nem
I denne uge skal du være nysgerrig. Du skal stille spørgsmål som du ikke nødvendigvis kender svaret på, du skal modtage kommentarer og forbedringer, du skal udforske - du skal lade dig inspirere af andre! Du skal lade andre (eksempelvis dine ansatte) komme med svaret.
Du skal ikke gøre det for bare at spørge, men fordi du er nysgerrig og vil vide mere. Det kan være det vil give dig en bedre indsigt og forståelse som leder. Du skal ikke spørge for at kunne forklare eller forsvare, men for at få en ny synsvinkel på.
Hvorfor (et ord der afkræver en forklaring, men det kommer vi tilbage til i et andet indlæg): - fordi ledelse er noget man gør sammen med andre.
Vær nysgerrig!
Ugens Ledelsestips uge 6 - sænk vandstanden
Sværhedsgrad: nem
Nogle gange skal man udfordre sig selv og andre. Det kan skabe helt nye muligheder og tanker, som man ikke ville se i dagligdagen. Hvis vi her dag bruger det samme tankesæt til at løse udfordringer, så kommer man formodentligt frem til de samme løsninger. Så ved at udfordre sig selv, kan det være nye muligheder dukker op.
Se billedet herunder. Ved høj vandstand er der ikke mange skær, der vil ramme skibet. Men begynder man at sænke vandstanden, vil nye skær komme frem. Hvorfor skulle man så sænke vandstanden? Det kunne jo være man ikke selv kan styre vandstanden, eller kun selv kan styre vandstanden på kort sigt (finanskrisen verden over har sænket vandstanden for mange. Nogle oplevede at nye skær dukkede frem under overfladen!)
Sænker vi vandstanden kontrolleret, kan det være at vi ikke blot kan se de skær der stikker op over overfladen, men samtidig også ved hvilke der findes de første 10 meter under overfladen.
Hvis vi ved hvad vi kan se i overfladen og samtidig ved hvad der er op til 10 meter under overfladen, så kan vi imødekomme fremtidige udfordringer. Vi kan arbejde med trin 1 i vores forretningsplan, business plan eller handlingsplan, som er de ting vi umiddelbart ser i overfladen og vi kan lave trin 2 og 3 af aktioner vi skal have gennemført for, at imødekomme op til 10 meter under overfladen.
Nu er det jo ikke et sejlermagasin, så hvad hvis billedet skulle omsættes til andre eksempler. Vandstanden kunne være mål for; ekspeditionstid, leveringstid, svartid for telefonopkald, forbrug af kontanter, lagerbeholdning, antal medarbejdere, starttidspunkt om morgenen for vores maskiner, energiforbrug og så videre...
Hvad kan give dig en forretningsfordel eller hvad efterspørges af dine kunder?
Læs denne tidligere artikel fra Tanker-Om-Ledelse
Du skal i denne uge finde et sted, hvor du bevidst kan sænke vandstanden, så du ved had du allerede nu skal arbejde med under overfladen.
Læg mærke til:
- kommer der nye forhindringer frem, når du sænker vandstanden?
- kan du imødekomme nogle af de fremtidige forhindringer allerede nu?
- vi er i begyndelsen af det nye år, kan du sætte ambitiøse mål, der sænker vandstanden eller løser fremtidige udfordringer?
Recent Comments