Categories: "Artikler"

Test om du er forandringsparat

by Tanker-Om-Ledelse  

Tag denne test på dr.dk omkring forandringsparathed. Nok mest for sjov og mindre videnskab.


GÅ TIL TESTEN


Ugens Ledelsestips uge 18 - løbende forbedringer

by Tanker-Om-Ledelse  

Sværhedsgrad: middel

Som ledere bør vi stimulere vores ansatte til hele tiden at forbedre de processer, produkter eller service ydelser vi leverer. Intet er statisk - med undtagelse af det faktum at alting ændrer sig. Ofte snakker vi forandringsledelse, projekter og større ombygninger og omlæggelser eller måske organisationsændringer. Men der er måske en mere naturlig måde at arbejde med forbedringer og forandringer på - nemlig i små overkommelige skridt.

Japanerne kalder det for "Kaizen", som nok skal oversættes til "forbedringer" eller "ændringer til det bedre". Det er en filosofi eller arbejdsmetode, hvo de små forandringer er i fokus. Det er de løbende forbedringer dag for dag, som kan drive mange af de større forbedringer og kaizen er en måde at leve og lede på. Du kan læse meget mere om kaizen her

Denne uges ledelsestip handler om, at vi som ledere skal give plads og stimulere de små ændringer. Små ændringer kan måske defineres som de forbedringer hvert enkelt medarbejder selv kan lave eller som tager maksimalt 3 timer osv.  Tænk hvis blot små omflytninger i et kontor, kan gøre en forskel og gøre os mere produktive eller tilfredse eller hvis papirgangen kan forbedres i små skridt til alles fordel (også kunden eller den vi leverer en serviceydelse til).

Stimulerer og opfordrer du dine medarbejdere til hele tiden at forbedre det i arbejder med? Husker du de små forbedringer også eller er der kun prestige i at arbejde med projekter hos dig?

Ugens ledelsestips uge 16 - hvad er anerkendelse?

by Tanker-Om-Ledelse  

Sværhedsgrad: nem

I sidste uge handlede ledelsetips om anerkendelse, men hvad er anerkendelse egentlig? Ved du hvad dine medarbejdere betragter som anerkendelse?

Et par eksempler på anerkendelse kunne være: direkte personlig feedback, offentlig ros, nye muligheder som andre opgaver eller måske mere udviklende opgaver, morgenbrød til afdelingen og så videre.

Afstanden mellem hvad jeg som medarbejder eller jeg som leder betragter som anerkendelse, kan være stor. Det gør måske også at en snak om anerkendelse kan åbne op for en god dialog. For nogle handler anerkendelsen kun om materielle goder, men for andre er penge ikke alt og måske er mulighederne for at udvikle sig vigtigere. Måske er det blot at få at vide at man har ydet en god indsats, noget der kan øge engagementet.

I denne uge skal du snakke med dine medarbejdere om hvad anerkendelse egentlig er - spørg!

Skab gerne debat, ved at svare tilbage med dine kommentarer og dine oplevelser på dette indlæg

 

 

 

Ugens ledelsestips uge 15 - anerkendelse

by Tanker-Om-Ledelse  

Sværhedsgrad: middel

Anerkendelse vil vende tilbage med mellemrum og denne uge er det igen tid.

Anerkend en medarbejder hver dag. Skriv navnet ned til dig selv og tænk på forskellen medarbejderen gjorde efter din anerkendelse.

Inspiration: Forsøg om du kan anerkende en der gør et stort fremskridt. Det kan være en der ikke nåede målet, men sikrede en stor udvikling. det kan også være en, der bevæger sig i den rigtige retning efter måske at have stået stille eller have bevæget sig i den forkerte retning. Selvfølgelig kan det også være en anerkendelse af de "nemmere" situationer hvor det er det gode resultat.

Måske kan du endda samlet anerkende en hel gruppe?

 

 

Ugens ledelsestips 13 - jeg vælger at...

by Tanker-Om-Ledelse  

Sværhedsgrad: middel

Denne uges ledelsestip handler om sprogbrug, ligesom uge 11, hvor det handlede om ordet "hvorfor".

Der findes stort set altid et valg. Vi har som mennesker en mulighed for at vælge i de fleste situationer. Vi kan vælge at arbejde os hen imod vores drømme eller et specifikt mål. Det er ikke altid vi kan vælge om det vil gå i opfyldelse.

Lad os kigge på et par eksempler. Jeg drømmer om at vinde i lotto - og derfor vælger jeg at købe et lod.  Jeg vil gerne have mere tid til medarbejderne - og derfor vælger jeg at læse e-mail 3 gange om dagen i stedet for hele tiden. Jeg kunne godt tænke mig at have mere tid med familien - derfor har jeg valgt ikke at tage min bærbare computer med hjem fra arbejdet.

I eksemplerne går ordene "drømmer om, "vil gerne"og  "kan tænke mig" igen når der beskrives en drøm eller et mål. Men de ord er sikkert ikke nok til at opfylde målet eller drømmen. Ordet vælger går igen i opfyldelsen af drømmen, da de fleste drømme eller mål kræver at vi vælger.

I denne uge skal du tænke på om der findes valg og om der vælges. Brug det når du lytter til medarbejdere eller når du stiller spørgsmål

Tænk over:

  • hvor tit hører du at der er taget et valg?
  • kunne du få svar, da du spurgte ind til valget? 

Ps. Man kan nok ikke vælge at vinde i lotto, men man kan vælge hvor stor chance an vil have - ingen lodder, et log eller mange lodder

1 2 4 ...6 ...7 8 9 10 11 12 ... 18