Categories: "Artikler"

Ugens ledelsestips uge 8 - Gemba

by Tanker-Om-Ledelse  

Sværhedsgrad: middel

Hvad:
I denne uge skal du gøre noget af det mest logiske, men som de fleste springer over alligevel. Du skal lære det Japanske ord Gemba at kende og anvende. Gemba bruges på Japansk om åstedet eller gerningsstedet eller som "det faktiske sted". I forbindelse med lean bruger man udtrykket om produktionen eller produktionsgulvet. Så udtrykket "go to Gemba" handler altså om at komme ud, hvor det sker. Du skal tænke produktionsgulvet eller "det faktiske sted" som der hvor dine referencer arbejder eller er. Man har altså også en produktion, selvom man ikke har med fysisk produktion at gøre.

Det lyder jo logisk nok, men alt for tit kommer man som leder ikke ud og kigger på processen. Ofte diskuteres udfordringer og opgaver i mødelokalet.

Hvordan:
Du skal benytte chancen for at komme ud og med selvsyn se på tingene sammen med dine medarbejdere. Prøv at flytte en snak om en proces, en udfordring eller noget udstyr ud til Gemba! Prøv om du ikke en gang om dagen, kan komme ud og kigge på det i snakker om

Læg mærke til:
- Hvor nemt det er?
- Hvor meget det betyder for dem du leder at vise frem?
- Så du andre ting nu du alligevel var der?

 

Ugens Ledelsestips uge 7 - stil spørsmål

by Tanker-Om-Ledelse  

Sværhedsgrad: Nem

I denne uge skal du være nysgerrig. Du skal stille spørgsmål som du ikke nødvendigvis kender svaret på, du skal modtage kommentarer og forbedringer, du skal udforske - du skal lade dig inspirere af andre! Du skal lade andre (eksempelvis dine ansatte) komme med svaret.
Du skal ikke gøre det for bare at spørge, men fordi du er nysgerrig og vil vide mere. Det kan være det vil give dig en bedre indsigt og forståelse som leder. Du skal ikke spørge for at kunne forklare eller forsvare, men for at få en ny synsvinkel på.

Hvorfor (et ord der afkræver en forklaring, men det kommer vi tilbage til i et andet indlæg): - fordi ledelse er noget man gør sammen med andre.

Vær nysgerrig!

Ugens Ledelsestips uge 6 - sænk vandstanden

by Tanker-Om-Ledelse  

Sværhedsgrad: nem

Nogle gange skal man udfordre sig selv og andre. Det kan skabe helt nye muligheder og tanker, som man ikke ville se i dagligdagen. Hvis vi her dag bruger det samme tankesæt til at løse udfordringer, så kommer man formodentligt frem til de samme løsninger. Så ved at udfordre sig selv, kan det være nye muligheder dukker op.

Se billedet herunder. Ved høj vandstand er der ikke mange skær, der vil ramme skibet. Men begynder man at sænke vandstanden, vil nye skær komme frem. Hvorfor skulle man så sænke vandstanden? Det kunne jo være man ikke selv kan styre vandstanden, eller kun selv kan styre vandstanden på kort sigt (finanskrisen verden over har sænket vandstanden for mange. Nogle oplevede at nye skær dukkede frem under overfladen!)
Sænker vi vandstanden kontrolleret, kan det være at vi ikke blot kan se de skær der stikker op over overfladen, men samtidig også ved hvilke der findes de første 10 meter under overfladen.

sænk vandstanden i ledelse

sænk vandstanden i ledelse og se fremtid

Hvis vi ved hvad vi kan se i overfladen og samtidig ved hvad der er op til 10 meter under overfladen, så kan vi imødekomme fremtidige udfordringer. Vi kan arbejde med trin 1 i vores forretningsplan, business plan eller handlingsplan, som er de ting vi umiddelbart ser i overfladen og vi kan lave trin 2 og 3 af aktioner vi skal have gennemført for, at imødekomme op til 10 meter under overfladen.

Nu er det jo ikke et sejlermagasin, så hvad hvis billedet skulle omsættes til andre eksempler. Vandstanden kunne være mål for; ekspeditionstid, leveringstid, svartid for telefonopkald, forbrug af kontanter, lagerbeholdning, antal medarbejdere, starttidspunkt om morgenen for vores maskiner, energiforbrug og så videre...
Hvad kan give dig en forretningsfordel eller hvad efterspørges af dine kunder?

Læs denne tidligere artikel fra Tanker-Om-Ledelse

Du skal i denne uge finde et sted, hvor du bevidst kan sænke vandstanden, så du ved had du allerede nu skal arbejde med under overfladen.

Læg mærke til:
- kommer der nye forhindringer frem, når du sænker vandstanden?
- kan du imødekomme nogle af de fremtidige forhindringer allerede nu?
- vi er i begyndelsen af det nye år, kan du sætte ambitiøse mål, der sænker vandstanden eller løser fremtidige udfordringer?

Ugens Ledelsestips uge 5 - hvem har aben?

by Tanker-Om-Ledelse  

Sværhedsgrad: nem til middel

"Forestil dig situationen, hvor du en morgen møder på arbejdet. Du er på vej igennem afdelingen, hvor du siger godmorgen til hvert enkelt på din vej. I øjenkrogen ser du en medarbejder længere nede af gangen, der kun sidder og venter på at du kommer forbi. I hånden har han et par ark papir. Da du siger godmorgen, viser han dig de sidste dages lagerstatus, men bemærker at data ikke er blevet opdateret de sidste 2 dage. Data kommer fra det system du var med til at udvikle inden du blev afdelingsleder, så det er jo naturligt at spørge dig til råds. Du nævner vigtigheden af, at i altid har godt styr på lagerdata og medarbejderne nikker i enighed. Men medarbejderen har kigget lidt på det, men ved ikke hvordan det hele hænger sammen og kender ikke nogen der lige kan hjælpe. Hmm - det er jo vigtigt at få gang i opdateringen igen, så du tager papirerne i hånden og forlader medarbejderen, da du skal være klar til dit daglige morgenmøde. I aftaler at du lige kigger på det og så kan i tale videre om 30 minutter."
Udklippet kommer fra denne artikel
Hvem har nu ansvaret og aben på sin skulder?

Du skal i denne uge følge abernes vandring omkring dig. Mellem medarbejdere, men også mellem dig og medarbejdere

Tænk på:
- er der nogen der er særligt trænede i at flytte aber?
- kan du sikre aben bliver hos medarbejderen ved at hjælpe sammen med medarbejderen?

Kan du i denne uge sikre at blot en abe ikke havner hos dig fremover, så er det en succes!

Ugens ledelsestips uge 4 - Sæt holdet som leder II

by Tanker-Om-Ledelse  

Sværhedsgrad: svær

Denne uges indlæg er en udløber af sidste uge, hvor opgaven var: "Du skal i denne uge overveje om du har de rigtige folk om bord på bussen"
I denne uge er det 2. etape af at sætte holdet der er ugens opgave:

Du skal i denne uge overveje om du har de rigtige folk på de rigtige pladser.

Læs sidste uges indlæg HER og lidt om definitionen på ledelse.

Husk at der er forskellige pladser i bussen og det betyder at holdet skal være alsidigt.

1 2 3 ...4 ... 6 ...8 ...9 10 11 12 ... 18