Tag: "nej"

Ugens Ledelsestips uge 40 - effekten af "nej"

by Tanker-Om-Ledelse  

Sværhedsgrad: nem?

Fra tid til anden støder man på udfordringer som leder, hvor man ved at de skyldes ens egne eller andres tidligere svar til en medarbejder. Man har måske ikke tidligere svaret præcist nok eller prøvet at undgå at svare. Alle kan sikkert genkende den slags situationer. Det kan være man blev fanget på det forkerte tidspunkt eller det kan være man er lidt for vævende. Klar kommunikation kan forebygge den slags situationer og nogle gange er det nødvendigt med et klart "nej" fra starten. I nogle situationer vil alt andet end "nej" tolkes som en åbning og mulighed. (Der er selvfølgelig også situationer, der skal besvares med et klart "ja" !)

Jeg har selv flere gang stået i situationer, hvor en medarbejder har forventninger ud over firmaets politik, lønsystem, vilkår eller måske retningslinier. De situationer havde ikke været nødvendige, hvis lederen med det samme havde svaret "nej". Men da lederen nu allerede har åbnet muligheden, kan det være svært at komme ud af situationen på en god måde.

Det værste er sådan set, at mange af den slags situationer koster motivation og tilfredshed. Tit koster det mere på motivationen hvis det første svar ikke var præcist, end hvis der fra starten bare var sagt "nej".

Du skal i denne uge tænke på effekten af "nej" når du svarer - er der situationer hvor du skal give et klart "nej"?