Tag: "feedback"

Ros og feedback som leder

by Tanker-Om-Ledelse  

Jeg har tænkt lidt over, hvor sjældent de fleste ledere, får ros af direkte medarbejdere eller andre. Måske ikke kun ros, men feedback i det hele taget. Det er ærgerligt, da feedback handler om at gøre noget bedre, i det mindste, hvis man bruger feedback rigtigt.
Jeg har derfor lavet et sæt alternative mål for min karriere og lederskab. Hvordan sætter jeg mål og måler min karriere som leder? Jeg kan nemt måle på resultater, stillingsbetegnelse, løn, tilfredshedsundersøgelser og mange andre ting, men jeg vil gerne have et alternativ.

Mit første mål er at spotte og udvikle talenter. Det lyder bredt, men jeg måler det i hvor mange teamledere/linieledere jeg har ansat eller forfremmet, som efterfølgende er blevet afdelingsledere (der kan være forskellige stillingsbetegnelser i forskellige firmaer). Jo mere jeg hører om deres succes, jo mere kan jeg klappe mig selv på skulderen.
Det andet mål er lettere at gå til. jeg tæller hvor mange mennesker jeg møder på min vej, der uden opfordring fortæller mig at de gerne vil have mig som deres fremtidige leder. Jeg kan godt skille smiger fra oprigtighed. Netop dette var jeg udsat for i sidste uge, og det kan jeg leve længe af!

Jeg ved godt at det ikke er SMART mål, men det kan de nemt udvikles til.

Jeg tænker at der sikkert er andre måder at gøre sit lederskab op. Har du andre mål eller forslag, så skriv gerne en kommentar til denne artikel, så du kan inspirere andre.