Brug tiden under transport
En lang række interessante bøger findes også på cd. Ligesom jeg har lavet et indlæg om litteratur, så har jeg her samlet en række cd'er. Jeg bruger dem selv en gang i mellem, når jeg kører i bil eller rejser. De kan jo også nemt flyttes over på en MP3 afspiller. Radioen er fin, men jeg føler tit at tiden bliver spildt. En del cd'er er faktisk ikke særligt dyre (omkring 100 kr.).
Her er en eksklusiv liste:









Nogle cd'er kan være afkortede versioner (abridged) og andre fulde versioner (Unabridged)
Ros og feedback som leder
Jeg har tænkt lidt over, hvor sjældent de fleste ledere, får ros af direkte medarbejdere eller andre. Måske ikke kun ros, men feedback i det hele taget. Det er ærgerligt, da feedback handler om at gøre noget bedre, i det mindste, hvis man bruger feedback rigtigt.
Jeg har derfor lavet et sæt alternative mål for min karriere og lederskab. Hvordan sætter jeg mål og måler min karriere som leder? Jeg kan nemt måle på resultater, stillingsbetegnelse, løn, tilfredshedsundersøgelser og mange andre ting, men jeg vil gerne have et alternativ.
Mit første mål er at spotte og udvikle talenter. Det lyder bredt, men jeg måler det i hvor mange teamledere/linieledere jeg har ansat eller forfremmet, som efterfølgende er blevet afdelingsledere (der kan være forskellige stillingsbetegnelser i forskellige firmaer). Jo mere jeg hører om deres succes, jo mere kan jeg klappe mig selv på skulderen.
Det andet mål er lettere at gå til. jeg tæller hvor mange mennesker jeg møder på min vej, der uden opfordring fortæller mig at de gerne vil have mig som deres fremtidige leder. Jeg kan godt skille smiger fra oprigtighed. Netop dette var jeg udsat for i sidste uge, og det kan jeg leve længe af!
Jeg ved godt at det ikke er SMART mål, men det kan de nemt udvikles til.
Jeg tænker at der sikkert er andre måder at gøre sit lederskab op. Har du andre mål eller forslag, så skriv gerne en kommentar til denne artikel, så du kan inspirere andre.
Måles det rigtige?
En sund skepsis og en velbevaret analytisk sans er værd at bevare. Hver dag møder man historier i nyhedsmedier og på arbejdet, som bygger på en undersøgelse og det man kan udlede af den. Jeg tror faktisk det er en af de nemmere måder at få plads i medierne på. Lav en undersøgelse og send resultatet ud, så vil du hvis det er interessant nok, få omtale. Ikke mange spørger til hvordan det er lavet, teorien bag, statistikken og så videre og det er slet ikke helt ligegyldigt.
Jeg læste for nogle år siden en artikel i Harvard Business Review (HBR), som giver lidt til eftertanke. Jeg tænker jævnligt på den, da den er et godt eksempel på hvor indviklet det er, at lave og tyde undersøgelser. Historien er måske ikke den mest indviklede, men du kan sikkert tænke et eksempel op fra din hverdag, som kunne indeholde de samme fælder. Fænomenet kaldes selection bias.
Her er min genfortælling af historien:
Under anden verdenskrig blev der sendt et stort antal bombefly fra england og ind over det meste af Europa. En del fly gik tabt eller blev beskadiget og der var store tab på de alieredes side såvel som på tysk side.
Statistikeren Abraham Wald arbejdede med sårbarheden overfor fjendens kugler på fly. Alle data viste at enkelte dele af et fly rammes oftere end andre. Flyvevåbnet konkluderede derfor, at disse dele skulle forstærkes, for bedre at kunne modstå kuglerne. Abraham mente dog lige det modsatte. De dele der viste færrest skudhuller skulle beskyttes. Det gjorde han med baggrund i sin statistiske viden og indsigt. De tilgælngelige data viste jo kun skudhuller på de fly der kom tilbage til England og ikke de fly der gik tabt inden. det kan også siges på en anden måde. Der fly der kom tilbage og som data kom fra, var med sandsynlighed ikke blevet ramt et kritisk sted. Det ville altså ikke give værdi at forstærke de dele der hyppigt blev ramt.
At studere succes er ok, så længe man husker også at inddrage data fra fiaskoer. Prøv at tænke denne tanke om meget ledelseslitteratur eller hele den industri der er bygget op omkring personlig udvikling og omkring ledelse.
Få feeds direkte i Outlook
Du kan få feeds fra Tanker-Om-Ledelse.dk direkte leveret i Outlook på din pc. Det afhænger lidt af hvilken versioner af Microsoft produkter du bruger.
Prøv at kigge i Outlook om du ikke har en folder som denne:
Links til feeds finder du i menuen i højre side:
Du kan også oprette dig som bruger, så får du nye indlæg tilsendt helt automatisk.
<< 1 ... 12 13 14 ...15 ...16 17 18 ...19 ...20 21 22 ... 25 >>
Recent Comments